Hvad er en aberration – optisk fejl der svækker billedskarphed
Aberration er en samlebetegnelse for de optiske fejl, der opstår når lys passerer igennem en linse og ikke afbildes præcist på sensoren. I stedet for at samle alle lysstråler i et enkelt, skarpt punkt skaber linseelementerne små afvigelser fra det ideelle billede, og resultatet er et foto der på en eller flere måder ikke afspejler virkeligheden nøjagtigt. Aberrationer kan vise sig som uskarpe kanter, farvefrynser, forvrænget geometri eller reduceret kontrast, og de er en af grundene til, at der er stor forskel på billedkvaliteten fra et billigt plastikobjektiv og et topkvalitets prime-objektiv til mange tusinde kroner.
De vigtigste typer
De mest kendte typer er sfærisk aberration, kromatisk aberration, koma, astigmatisme og billedfeltkrumning. Sfærisk aberration opstår fordi kugleformede linseflader ikke bøjer lyset fra randen og centrum af linsen ens, og resultatet er et blødt eller svagt glødende look frem for et kontant skarpt billede. Det kan faktisk virke flot i visse portrætsammenhænge, og klassiske objektiver som Helios 44-2 og tidlige Leica-designs er berømte for netop denne egenskab. Omvendt er sfærisk aberration et problem, når man ønsker maksimal skarphed, og det er her asfæriske linseflader kommer ind i billedet – de er designet med en mere kompleks kurve, der kompenserer for de afvigelser som en simpel kugleform ellers skaber.
Kromatisk aberration er nok den fejl, de fleste fotografer har lagt mærke til i praksis. Den opstår fordi lyset brydes forskelligt afhængigt af bølgelængde, og det betyder at rød, grøn og blå ikke samles i nøjagtig samme punkt på sensoren. Resultatet er farvefrynser, typisk i lilla, grøn eller rødlig farve, langs høj-kontrastkanter i billedet, for eksempel langs grene mod en lys himmel. Der skelnes mellem lateral kromatisk aberration, som viser sig som farveskift på tværs af billedfeltet, og longitudinal kromatisk aberration, der skaber farvedifferenser langs den optiske akse foran og bag fokuspunktet. Begge typer kan korrigeres i redigering, om end det aldrig er muligt at rette dem 100 procent, og undertiden er det lettere at vælge et objektiv med lavt farvespredningsindeks fra starten.
Koma er endnu en type der typisk viser sig mod hjørnerne af billedet, særligt ved åbne blænder. Lyspunkter som stjerner eller lampelys fremstår ikke som runde, men som kometformede striber der peger mod billedets centrum. Det er netop koma, der gør visse vidvinkel-objektiver problematiske til astrofotografi ved f/2.8 eller bredere, mens lukning til f/4 eller f/5.6 ofte løser problemet markant.
Korrektion og bevidst brug
Objektivproducenter bruger store ressourcer på at minimere aberrationer gennem avancerede optiske beregninger, specialglas og anti-refleksbelægninger, men intet objektiv er helt fejlfrit. De fleste kamerasystemer tilbyder i dag automatisk objektivkorrektion baseret på objektivprofiler, og disse korrektioner aktiveres enten direkte i kameraet eller i programmer som Lightroom og Capture One. De kan gøre en mærkbar forskel, særligt i billedets hjørner og langs skarpe kontrastkanter.
At forstå aberration handler ikke blot om at undgå fejl. Mange portrætfotografer foretrækker bevidst objektiver med en smule sfærisk aberration, netop fordi det giver et blødt og drømmende udtryk, der er svært at kopiere digitalt. Kendskab til, hvilke typer aberrationer der kendetegner et bestemt objektiv, giver fotografen mulighed for at bruge glasset med åbne øjne og træffe bevidste valg om, hvornår det er en fordel at skyde ved åben blænde og hvornår man bør lukke ned for at skærpe billedet.
Tip: Vil du hurtigt teste dit objektiv for kromatisk aberration, kan du fotografere et mørkt træ mod en lys, overskyet himmel og derefter zoome helt ind på grenene i redigeringsprogrammet. Ser du lilla eller grønne farvefrynser langs kanterne, er det et sikkert tegn – aktivér da automatisk CA-korrektion under linsekorrekturerne i Lightroom og se effekten med det samme.