Hvad er et anamorfisk objektiv – det brede billedformat og den karakteristiske optiske æstetik
Et anamorfisk objektiv er et specialoptisk system, der komprimerer billedfeltet i den horisontale akse under optagelsen og dermed muliggør optagelse af et bredere billedformat på et filmmedium eller en sensor, der er smallere end det ønskede slutformat. Det er den teknik, der siden 1950\’erne har gjort det muligt at producere spillefilm i det brede CinemaScope-format på standard 35mm filmruller, og det er samme optiske princip, der i dag giver videografer og filmfotografer adgang til et karakteristisk visuelt udtryk med oval bokeh, horisontale linsereflekser i blå og amber, og en kompressionsperspektiv der adskiller sig subtilt men tydeligt fra det spheriske objektivs gengivelse.
Optisk princip og anamorfisk faktor
Det tekniske fundament for anamorfisk optik er et cylindrisk linselement, der kun bøjer lyset i én retning. Mens en konventionel sfærisk linse behandler lyset ens i alle retninger, komprimerer den cylindriske komponent i et anamorfisk objektiv billedet horisontalt med en fast faktor, typisk 1,33x eller 2x. Det betyder at et motiv, der fylder hele sensorens bredde, registreres komprimeret til halvdelen af sensorens bredde ved en 2x anamorf faktor. Når det resulterende squished billede afspilles eller printes med den inverse strækning – 2x horizontal udvidelse – fremkommer det endelige brede billedformat med fuldt udnyttet opløsning.
Fordelen er effektiv udnyttelse af sensorens eller filmens fulde areal: frem for at beskære toppen og bunden af et spherisk optaget billede for at opnå et bredt format – og dermed miste opløsning – anvender den anamorfiske tilgang hele sensorhøjden og giver et endeligt bredt format med bevaret billedkvalitet. For filmproduktion var dette afgørende i en tid, da filmopløsning var kostbar og begrænset, og det er stadig et relevant argument for videoproduktion på sensorer med begrænset megapixeltal.
Den anamorfiske æstetik
Hvad der gør det anamorfiske objektiv særlig interessant for kreative videografer og fotografer er ikke udelukkende det brede format men den unikke visuelle karakteristik, som den cylindriske optik introducerer. Bokeh, det uskarpe baggrundselement i dybdeskarphedsbilleder, fremstår elliptisk – oval frem for rund – fordi de cylindriske linseflader komprimerer lyspunkterne horisontalt. Det giver et look, der er umiddelbart genkendeligt som \”filmisk\” og forbindes med stor bioproduktion i den kollektive visuelle bevidsthed.
Endnu mere karakteristisk er de horisontale linsereflekser, eller lens flares, der opstår når en lyskilde rammer det anamorfiske objektiv fra en skarp vinkel. Frem for de runde eller polygonale reflekser, et sfærisk objektiv producerer, skaber den cylindriske komponent lange, horisontale lysstreger, ofte i blå, cyan eller amber, der stræker sig på tværs af hele billedfladen. Disse reflekser er så karakteristiske og identificerbare, at de er blevet et æstetisk valg i sig selv – og det er præcis grunden til, at digitale simuleringer af anamorfiske reflekser er populære som visuelle effekter i post-produktion og som filterfunktioner i moderne kameraapps.
Tip: Overvejer du et anamorfisk objektiv til videobrug, bør du undersøge, om dit kamera understøtter anamorfisk desqueeze i realtid i live view, så du kan se det endelige format under optagelsen frem for det komprimerede squished billede. Uden denne funktion er det vanskeligt at vurdere komposition og fokuspræcision præcist under optagelsen, og du risikerer at opdage kompositionale fejl først i redigering, når det er for sent at genoptage.