Hvad er APS-C – den udbredte sensor der definerer et helt kamerasegment
APS-C er en sensorstørrelse, der er opkaldt efter Advanced Photo System type-C, et filmformat introduceret i 1990\’erne, og som siden begyndelsen af den digitale æra har været den dominerende sensorstørrelse i det brede segment af spejlrefleks- og systemkameraer. Sensoren måler typisk omkring 23,5 x 15,6 mm hos Nikon, Sony og Pentax, og 22,3 x 14,9 mm hos Canon, og er dermed markant mindre end et fuld-formatsensor på 36 x 24 mm men større end Micro Four Thirds-sensorens 17,3 x 13 mm. Det er en sensorstørrelse, der befinder sig i et produktionsmæssigt og prismæssigt sødt punkt og muliggør kamerasystemer, der kombinerer reel billedkvalitet med overkommelig pris og kompakt kamerakonstruktion.
Beskæringsfaktoren og dens konsekvenser
Den vigtigste tekniske konsekvens af APS-C-sensorens reducerede størrelse i forhold til fuld-format er beskæringsfaktoren, der typisk er 1,5x for de fleste producenter og 1,6x for Canon. Beskæringsfaktoren beskriver det forhold, at et givent objektiv på en APS-C-sensor dækker et smallere billedfelt end det samme objektiv på en fuld-formatsensor, fordi den mindre sensor kun registrerer den centrale del af den lyskreds, objektivet projicerer. Et 50mm-objektiv opfører sig på en APS-C-sensor billedmæssigt som et 75mm-objektiv på fuld-format, og et 200mm-teleobjektiv svarer til 300mm i fuld-format-ækvivalenter.
For naturlys- og sportsfotografer er dette en reel fordel: den ekstra rækkevidde opnås uden at investere i dyrere og tungere teleobjektiver, og et relativt kompakt 300mm-objektiv til APS-C giver en effektiv rækkevidde svarende til 450mm på fuld-format. For vidvinkelfotografering er det derimod en udfordring, fordi det kræver meget korte brændvidder at opnå ægte vidvinkelfelter på en APS-C-sensor, og de bedste ultravidvinkler til APS-C-systemer er i mange tilfælde knap så optisk raffinerede som de tilsvarende fuld-format-objektiver.
Billedkvalitet og systemvalg
Det er en udbredt misforståelse, at APS-C-kameraer per definition er af lavere billedkvalitet end fuld-formatkameraer. Moderne APS-C-sensorer er exceptionelt capable og leverer billeder med fremragende dynamisk rækkevidde, lav støj ved moderate ISO-værdier og høj opløsning, der er fuldt tilstrækkelig til professionel brug i de fleste genrer. Fuld-format giver reelle fordele ved meget høje ISO-værdier, ved behov for ekstremt begrænset dybdeskarphed og i situationer, der kræver det absolutte maksimum af dynamisk rækkevidde – men for de fleste fotografer og de fleste situationer er APS-C-kvaliteten mere end tilstrækkelig.
Systemvalget imellem APS-C og fuld-format er i dag ligeså meget et spørgsmål om objektivøkosystem, kamerastørrelse og budget som om ren sensorpræstation. Sony, Fujifilm, Nikon og Canon tilbyder alle stærke APS-C-systemer med dedikerede objektivlinjer, og Fujifilms X-system er et fremragende eksempel på, at APS-C kan danne grundlag for et komplet og professionelt fotografisk system uden at fuld-format overhovedet er relevant som ambition.
Tip: Ejer du fuld-format-objektiver og overvejer et APS-C-kamera som backup eller rejsekamera, er du i langt de fleste tilfælde i stand til at anvende dine eksisterende objektiver direkte. Vær opmærksom på, at objektivernes effektive billedfelt ændrer sig med beskæringsfaktoren, og at vidvinkelobjektiver dermed mister en del af deres karakteristiske vinkel – men tele- og mellemlange objektiver fungerer ofte endnu bedre på APS-C end på fuld-format, takket være den øgede effektive rækkevidde.