Hvad er bitmap – det pixelbaserede billedformat der definerer digital billedlagring
Bitmap er den grundlæggende metode til digital billedrepræsentation, hvor billedet er opbygget som et redt gitter af pixels, og hvert pixel rummer en specifik farveværdi udtrykt i et talsystem afhængigt af filens farvedybde. Betegnelsen stammer fra de tidligste computergrafik-systemer, hvor hvert pixel i et sort-hvid billede svarede til én bit: 0 for sort og 1 for hvid. I nutidens fotografiske sammenhæng dækker bitmap-begrebet alle de pixelbaserede billedformater der bruges til at gemme, transmittere og vise digitale fotografier: JPEG, TIFF, PNG, RAW og PSD er alle bitmap-formater, hvor billedinformationen er lagret som et matrice af farvede pixels. Det er et fundamentalt anderledes princip end vektorbaserede formater som SVG og PDF, der repræsenterer billedindhold som matematiske former og kurver der er opløsningsuafhængige.
Pixelgitter og opløsning
Et bitmapbilledes grundlæggende struktur er det tredimensionelle array af pixeldata, der beskriver billedets bredde og højde i pixels og billedets farvedybde per pixel. Et 6000 x 4000 pixels billede i 24-bit farvedybde indeholder 24 millioner pixels, hver med en rød, grøn og blå farveværdi lagret i 8 bit per kanal. Det giver 256 niveauer per kanal og 16,7 millioner mulige farver per pixel, der er tilstrækkeligt til at repræsentere de fleste naturbilleder uden synlig posterisering under normale visningsbetingelser.
Billedets opløsning, angivet som pixels per tomme eller PPI, er ikke en egenskab der er lagret i selve pixelgitteret men en fortolknings-parameter der angiver, hvor tæt pixels er placeret ved udskrivning eller visning. Et 6000 x 4000 pixels billede udskrevet ved 300 PPI giver et print på 50 x 33 centimeter med fuld detaljer og skarphed ved normal betragtningsafstand. Det samme billede udskrevet ved 150 PPI giver det dobbelte printformat men med reduceret detalje-tæthed der kan være synlig ved nærgående betragtning.
Komprimering og kvalitetstab
En central egenskab ved bitmap-formater er forholdet til datakomprimering og det kvalitetstab der kan opstå. Ukomprimerede bitmap-formater som RAW og ukomprimeret TIFF bevarer al billedinformation intakt men producerer store filer. JPEG anvender en lossy komprimeringalgoritme der reducerer filstørrelsen markant ved at eliminere billeddata, der vurderes som visuelt uvæsentlig baseret på psyko-akustiske og psykooptiske modeller. PNG anvender lossless komprimering der reducerer filstørrelsen uden datatab og er standarden for grafik og transparensbaserede billeder. TIFF understøtter begge komprimeringtyper og er standarden for professionel arkivering og printleverance.
Bitmap versus vektor i fotografisk praksis
I fotografisk praksis er bitmap-formater de eneste relevante for billeder, da fotografisk indhold per definition er pixelbaseret og registrerer den faktiske farve og lysstyrke i hvert punkt af sensorens billedflade. Vektorformater er ikke anvendelige til fotografisk indhold, da de kun kan repræsentere geometriske former og kurver og ikke den organiske kompleksitet af en fotografisk scene. Vektorformater er til gengæld overlegne til logoer, ikoner og typografi, der skal skaleres frit til enhver størrelse uden kvalitetstab.
Tip: Gem aldrig et JPEG-billede der er åbnet og redigeret som JPEG igen, da hvert gem introducerer yderligere komprimeringstab der akkumulerer og gradvis forringer billedkvaliteten. Gem i stedet redigeringskopier som TIFF eller PSD, og eksportér til JPEG kun i det allersidste trin som den leveringsfil der sendes videre. Originale JPEG-filer bør aldrig overskrives men bevares uberørt som arkivkopier.