Hvad er blooming – lysoverspild der spreder sig fra overeksponerede områder
Blooming er et sensorartefakt der opstår, når et photosite i billedsensoren modtager så meget lys, at det overskyder sin maksimale lagringskapacitet, den såkaldte full well capacity, og den overskydende elektriske ladning begynder at lække ud i de omgivende photosites. Resultatet er, at lyse, overeksponerede elementer i billedet ser ud til at løbe over og diffundere ud i de tilstødende områder, der dermed også fremstår lysere end de burde være. Blooming viser sig typisk som lysende udvidelser langs kanter af kraftige lyskilder, som lampelys, refleksioner i metaller og direkte sol i billedfeltet, og det giver disse elementer et grelt og ukontrolleret udtryk der tydeligt markerer et teknisk problem.
Fænomenet er tættest forbundet med CCD-sensorteknologien, der i sin klassiske implementering er særlig sårbar over for ladningslæk imellem photosites under kraftig overeksponering. Moderne CMOS-sensorer er markant mere robuste over for blooming, fordi hvert photosite i CMOS-designet er mere elektrisk isoleret fra sine naboer og håndterer overskydende ladning mere effektivt via overflow-drain-strukturer, der afleder overskydende elektroner fra fotodiodens region uden at de løber over i nabosites. Mange moderne CMOS-sensorer viser i praksis ingen synlig blooming under normale fotograferingsforhold, selv ved markant overeksponering.
Blooming skal skelnes fra lens flare og ghost, der begge er optiske fænomener opstået i objektivet snarere end i sensoren, og fra highlight-clipping, der er en gengivelse af overeksponering som ren hvid uden artefaktudbredelse. Blooming er specifikt den spredning af lys ud over den faktiske lyskilde og ind i de omgivende korrekt eksponerede billedpartier, og det er dette spredningsaspekt der giver artefakten dens karakteristiske og forstyrrende udtryk.
Forebyggelsen af blooming er primært en eksponeringsmæssig opgave: at undgå kraftig overeksponering af lyse punktkilder ved at holde eksponeringen under det niveau, der overskyder sensorens kapacitet. I situationer, der inkluderer lyse lyskilder eller stærke refleksioner i billedfeltet, er det nødvendigt at eksponere til sensorens kapacitet og acceptere at lyskilden selv er uden detalje, frem for at forsøge at bevare detaljer i lyskilden på bekostning af en eksponering der driver sensor-overbelastning ind i det omgivende billedområde.
Redigering af eksisterende blooming er vanskelig og giver sjældent overbevisende resultater, fordi de berørte photosites har mistet den faktiske billedinformation og erstattet den med lækket ladning. Klon-stempler og indholdsbaseret indfyldning kan i visse situationer reducere synligheden af artefakten, men i de tilfælde, hvor blooming er kraftig og udbredt, er det bedste resultat typisk en eksponering fra starten der undgår fænomenet.
Tip: Fotograferer du scener med kraftige punktlyskilder som lygter, stearinlys eller refleksioner i vand, skal du foretage en testeksponering og se på resultatet ved 100-procents forstørrelse i de lyseste partier. Ser du en unaturlig lysudbredelse langs kanter af lyskilden ind i tilstødende partier, er din eksponering ved at overskyde sensorens kapacitet i disse areas, og en reduktion på ét til to EV-trin vil typisk eliminere artefakten fuldstændigt.