Hvad er et daguerreotypi – det første praktiske fotografiske billede af varig skarphed
Daguerreotypiet er den første fotografiske proces der opnåede bred kommerciel og kulturel adoption, præsenteret for verden den 19. august 1839 af den franske videnskabsakademi på vegne af Louis-Jacques-Mandé Daguerre og posthumt på vegne af Nicéphore Niépce, der havde samarbejdet med Daguerre inden sin død i 1833. Processen producerer et direkte og unikt positivbillede på en sølv-belagt kobberplate med en detaljerigdom og skarphed, der ved den første offentlige demonstration overvældede det videnskabelige og kunstneriske publikum og fik maleren Paul Delaroche til at erklære at maleriet hermed var dødt. Daguerreotypiet er ikke et reproducerbart billede men et enkelt og unikt eksemplar der eksisterer i ét eksemplar, og det er netop denne singularitet kombineret med den exceptionelle detaljegengivelse der giver det dets særlige status i fotografihistorien og som historisk og musealt objekt.
Processen er kemisk fascinerende og kræver både præcision og erfaring. En poleret sølv-belagt kobberplate sensitiveres ved at eksponere den for joddamp, der reagerer med sølvoverfladen og danner sølvjodid, et lysfølsomt salt. Den sensitiverede plate eksponeres i kameraet i ti til tredsive minutter i tidlige eksperimenter, reduceret til sekunder i de raffinerede versioner med tilsætning af bromdamp som sensitivizer, og det latente billede fremkaldes ved eksponering for kviksølvdamp, der reagerer selektivt med de eksponerede sølvjodid-partikler og danner et synligt sølv-kviksølv-amalgam-billede. Fiksering i natriumthiosulfat fjerner de ueksponerede sølvjodid-salte og stabiliserer det følsomme billede mod yderligere lyseksponering.
Det færdige daguerreotypi er et billede af usædvanlig skønhed og subtilitet: pladen giver et billede der skifter imellem positivt og negativt udtryk afhængigt af betragtningsvinklen og lysfaldsretningen, og de fineste detaljer er gengivet med en præcision der endnu i dag fremstår forbløffende. En daguerreotypi af et ansigt fra 1840\’erne gengivet i tilstrækkelig forstørrelse viser individuelle hårstrands karakter, teksturen af silkestof og de subtile toneovergange i huden med en detaljegrad der overstiger mange moderne digitale billeder i sine fineste partier.
Daguerreotypiet revolutionerede portretteringen: for første gang i historien var det muligt for mennesker af meget bred social stand at eje et præcist og billedligt vidnesbyrd om deres eget udseende, og populariteten af daguerreotypi-atelierer i 1840\’ernes byer vidner om en kulturel transformation i relationen imellem billede, identitet og erindring.
Tip: Daguerreotypier kræver ekstrem forsigtighed ved håndtering: den lysfølsomme billede-flade er yderst sårbar over for ridser og kemisk degradering fra fingeraftryks fedt og syrer. Håndter altid originale daguerreotypier med bomuldshandsker og hold billedfladen på afstand fra direkte kontakt med enhver overflade, og opbevar dem i syrefrie materialer i stabile temperatur- og fugtighedsforhold.