Hvad er exposure latitude – filmens og sensorens tolerance over for eksponeringsfejl
Exposure latitude er det omfang af fejl-eksponering et fotografisk medium kan tolerere og stadig producere et acceptabelt og brugbart billede. En film med bred exposure latitude kan overeksponeres med to til tre stops og stadig producere et negativt med brugbar information i alle tonezonerne, mens en film med snæver latitude viser uacceptable artefakter ved den samme fejl-størrelse.
Negative film er historisk berømt for sin brede exposure latitude i overeksponerings-retningen: Kodak Portra 400 tolererer typisk fire til fem stops overeksponering og stadig producerer et negativt med bevaret detalje og behagelige farvetoner, mens undereksponering er markant mere problematisk. Dias-film har i kontrast hertil en langt snævrere latitude på typisk et halvt til et helt stop i begge retninger.
Digitale sensors exposure latitude er placeret imellem de to film-typer i overeksponerings-retningen men er markant bedre end begge film-typer i undereksponerings-retningen takket være RAW-formatets redigeringsfleksibilitet og moderne sensors lave read noise.
Tip: Test din films exposure latitude ved at fotografere en zone-system-target fra minus tre stops til plus tre stops undereksponering i ét stops trin og send alle frames til fremkaldelse med normal processering – det giver en præcis reference for din films faktiske latitude.