Hvad er HDR – teknikken der udvider billedets dynamiske toneomfang
HDR, forkortelse for High Dynamic Range, er en fotografisk og digital billedbehandlingsteknik der kombinerer to eller flere eksponeringer af den samme scene optaget ved forskellig eksponeringsniveau til ét enkelt billede der indeholder tonedetalje i billedets fulde dynamiske omfang. Teknikken er en løsning på en fundamental begrænsning ved digital billedsensorteknologi: den dynamiske rækkevidde en sensor kan registrere i en enkelt eksponering overstiges i mange naturlige og arkitektoniske scener, og resultatet er at enten lyspartierne er korrekt eksponerede med blokerede skygger, eller skyggerne er korrekt eksponerede med udbrændte lyspartier.
Den praktiske workflow er systematisk: kameraet sættes på stativ og en serie eksponeringer tages, typisk tre, fem eller syv billeder med ens komposition men varierende eksponeringsniveau med to stops interval imellem hvert billede. Den undereksponerede eksponering bevarer tonedetalje i lyspartierne, den overeksponerede bevarer skyggernes detalje, og de øvrige fylder ind med tonedetalje i mellemregistrene. Disse frames kombineres i et HDR-program der fusionerer dem til én billedfil med det samlede dynamiske omfang fra alle eksponeringer.
Tone mapping er den efterfølgende og afgørende operation der komprimerer HDR-billedets ekstremt brede toneomfang til et interval der kan vises på en standard skærm. Det er i tone mapping-processen at den visuelle karakter af det endelige HDR-billede skabes og det er her teknikken enten producerer et naturligt og troværdigt resultat eller de overdrevne og kunstige HDR-billeder med overbetonet tekstur, halos langs kanterne og unaturlig lokal kontrast.
Naturlig HDR-behandling med moderate tone mapping-indstillinger producerer billeder der er visuelt overbevisende og svære at identificere som HDR-sammensatte. Målet er et billede der ligner hvad det menneskelige øje faktisk oplevede ved scenen, med tonedetalje der var til stede i virkeligheden men som intet enkelt kamera kan registrere i én eksponering. Det er denne fotografisk legitime tilgang der adskiller sig fra den overdrevne HDR der primært er et udtryk for teknikken for dens egen skyld.
Auto Exposure Bracketing, AEB, er den kamerafunktion der automatiserer optagelsen af HDR-serien ved at fotografere tre eller flere eksponeringer i hurtig rækkefølge med forudindstillede eksponeringsdifferencer. Det minimerer tidsintervallet imellem frames og reducerer risikoen for motivbevægelse og ghosting-artefakter der opstår når elementer som blade, vand og mennesker bevæger sig imellem de individuelle eksponeringer.
Tip: Fotografér HDR-serier med kameraets Auto Exposure Bracketing i burst-mode for at minimere tidsintervallet imellem frames og reducere ghosting. Brug kun HDR i situationer der faktisk overstiger sensorens dynamiske rækkevidde, og hold tone mapping-indstillingerne moderate for et naturligt og troværdigt resultat.