Hvad er en pixel – den mindste byggesten i det digitale billede
En pixel, en sammentrækning af de engelske ord picture element, er den mindste individuelle og udelelige farve- og lysenhed i et digitalt billede og er den grundlæggende byggesten som alle digitale fotografier er konstrueret af. Hvert digitalt fotografi er i sin kerne et todimensionalt gitter af pixels arrangeret i rækker og kolonner, og hvert enkelt pixel i dette gitter indeholder præcist én farve- og lysværdi der er defineret af tre numeriske tal der angiver intensiteten af de røde, grønne og blå farvekomponenter der tilsammen producerer den pågælende pixels farve, når billedet vises på en skærm eller printes.
Pixelets fysiske oprindelse er sensorens individuelle lysfølsomme photosites der under eksponeringen registrerer lysintensiteten i det billedudsnit der falder inden for deres lille areal. Et kamera med 24 megapixel har 24 millioner sådanne photosites arrangeret i et rektangulært gitter på sensoren, og hvert photosite producerer en enkelt lysintensitetsværdi efter eksponeringen. Fordi en enkelt sensor typisk kun registrerer lysintensitet og ikke farve, anvender de fleste kameraer et Bayer-filter der placerer røde, grønne og blå farvefiltre over de individuelle photosites i et bestemt mønster, og en demosaicing-algoritme beregner efterfølgende den endelige farveværdi for hvert pixel ved at interpolere fra de omgivende photosites farvefilter-data.
Pixelets størrelse i den endelige billedfil er en fast og numerisk præcis størrelse: i en 8-bit JPEG-fil tager hvert pixel præcis 3 bytes af lagerplads, svarende til ét byte per farvekanal for de tre RGB-kanaler. I en 16-bit TIFF-fil tager hvert pixel 6 bytes. Det er disse tal der bestemmer den matematiske relation imellem billedets pixelantal, bitdybde og filstørrelse.
Pixels synlighed og betydning afhænger fuldstændig af betragtningsafstanden og outputformatet. I en webside der vises på en 4K-skærm er hvert enkelt pixel umuligt at identificere visuelt ved normal betragtningsafstand fordi den høje skærmopløsning giver pixels en størrelse der er under det menneskelige øjes opløsningsgrænse. Ved 100-procents forstørrelse i et redigeringsprogram er de individuelle pixels derimod direkte synlige som firkantede farveenheder.
Sammenhængen imellem pixels og den oplevede billedkvalitet er langt mere kompleks end den simple ligning mere pixels lig bedre billede. Pixels toneale præcision, farvenøjagtighed og støjniveau er mindst lige så afgørende for den oplevede billedkvalitet som det rene antal, og et 12-megapixel billede fra et kamera med en fremragende sensor kan i praksis fremstå skarpere og rigere end et 61-megapixel billede fra et kamera med en svagere sensor ved høje ISO-værdier.
Tip: Zoom aldrig til 100-procents pixel-visning som primær skarphedsevaluering i redigering uden at tage betragtningsafstanden i betragtning: et billede der ser kornete og blødt ud ved 100-procents visning kan sagtens se fremragende ud ved den faktiske printudgave eller skærmvisning ved normal størrelse.